I alle faser af industriel vandbehandling (underjordisk pumpning, overflade- og underjordsprocesser, vandbehandling, spildevandsrensning) opstår der problemer med fugt, som kan true sikkerheden og tilgængeligheden af offentligt drikkevand. Disse problemer omfatter:
Skimmel- og bakterievækst, som medfører sundhedsrisici for personalet og udfordringer med myndighedskrav
Afbrudt og ustabil forsyning til kunderne
Stigende omkostninger til vedligehold, drift og energiforbrug
Kondens, og de følgeproblemer og omkostninger, den medfører, er en af de største praktiske udfordringer i vandforsyningsbranchen. Kondens skaber ideelle betingelser for mikrobiel og bakteriel vækst samt for, at korrosion kan udvikle sig. Vores standard Cotes enheder leverer affugtningsteknologi, der arbejder effektivt ved de lave temperaturer, man typisk finder i vandforsyningsanlæg. De fungerer effektivt i et temperaturområde fra -15 til 35°C. Den rigtige affugtningsstrategi giver mulighed for skræddersyet fugthåndtering i større skala uden behov for ekstra ventilationsanlæg eller dyrt specialkanalarbejde.
Det oprindelige reservoir på Speicherstrasse i St. Gallen-området i Schweiz blev opført i 1881 med en kapacitet på 550m3 og blev gradvist udvidet til 5600m3, før det blev revet ned, fordi det ikke længere var tilstrækkeligt tæt. Et nyt reservoir og en ny pumpestation med hovedparten af bygningsvolumenet under jorden og en samlet kapacitet på 7600m3 blev opført i 2016 på den oprindelige placering.
Reservoiret forsyner ikke kun byen St. Gallen med vand, men kan også levere frisk drikkevand helt til Hamborg i Tyskland. Ud over drikkevandsforsyningen fungerer reservoiret som vandreserve for det lokale brandvæsen og er udstyret med sensorer og alarmsystem, hvis vandstanden kommer under et fastsat niveau.
Drikkevandskamrene skal leve op til meget høje krav til holdbarhed, tæthed, hygiejne og overfladefinish inde i reservoiret. Valg af materialer og funktionalitet er truffet med henblik på at forlænge levetiden for reservoiret. Fugtproblemer som skimmel, bakterievækst og korrosion kan gøre det svært at opretholde de nødvendige, strenge krav og den ønskede driftssikre kvalitet. For St. Gallen-reservoiret er det afgørende at styre luftfugtigheden i drikkevandskamrene for at sikre sikkert drikkevand og beskytte folkesundheden.
Med den rigtige tørluftløsning kan man sikre stabile driftsbetingelser i reservoirer for vandkvalitet og sikkerhed. Derfor er reservoiret og pumpestationen i St. Gallen udstyret med en Cotes adsorptionsaffugter – installeret af det schweiziske firma Krüger + Co. AG, som er Cotes partner.
Krüger valgte Cotes CR450 til St. Gallen Reservoir og Pumpestation, fordi kapacitet og drift ved lave temperaturer passede til anlæggets krav. Selv om enheden har været i drift i en årrække, er affugteren i meget fin stand og løser fortsat opgaven præcist. Miljøet holdes fri for skimmel og korrosion uden behov for opgradering til en nyere model.
|
|
| Billede: Cotes besøg på reservoir og pumpestation i St. Gallen, Schweiz |
Billede: Cotes affugter CR450 i reservoir og pumpestation i St. Gallen |
Til vandværks projekter vil man normalt vælge en model fra C-serien. Adsorptionsaffugtere i denne serie er udviklet til at matche de specifikke krav i ethvert vandværksanlæg og kan tilpasses med modulopbyggede tilvalgs dele. Læs mere om C-serien af Cotes adsorptionsaffugtere: Hent datablad her.
Cotes adsorptionsaffugtere gør det muligt at styre luftens dugpunkt præcist og dermed undgå de problemer, som kondens medfører. Det mindsker behovet for traditionelle antikondens-tiltag som opvarmning og ventilation, der er dyre og ofte kun virker begrænset. Cotes adsorptionsaffugtere er velegnede til vandforsyningsanlæg, og det gennemarbejdede design giver mange muligheder for installation og transport.
Kontrolleret luftfugtighed gør det lettere at fastholde de nødvendige hygiejnestandarder og undgå udfordringer med myndighedskrav og krydskontaminering. Cotes standardenheder arbejder effektivt ved de lave temperaturer, man ofte ser i vandværksanlæg. Derudover er Cotes adsorptionsaffugtere udstyret med meget driftssikre ventilatorer, som skaber et let overtryk i den omgivende luft. Det fjerner behovet for dyrt specialkanalarbejde eller ekstra ventilationssystemer og sikrer tør, kontrolleret luft til alle områder af vandværket.
Har du udfordringer med fugt?
Fortæl os om dine fugtproblemer i vandværket eller virksomheden, så sætter vi dig i forbindelse med en af vores specialister, der kan anbefale den rette tørluftsløsning til dig.