logo

 

Fødevarestyrelsenoplyser, at den forlænger kontrolkampagne med fokus på rengøring i landets fødevarevirksomheder frem til udgangen af marts 2021. Kampagnen var planlagt til at skulle gennemføres fra august til november sidste år, men kontrollanterne har haft travlt med at få styr på Covid-19 hos blandt andet de danske mink.

”Bakterier som Listeria og Salmonella kan etablere sig i produktionsmiljøet, hvis rengøring og desinfektion ikke er tilstrækkeligt effektivt. I kampagnen kommer Fødevarestyrelsen på kontrol på tidspunkter, hvor rengøringen foregår. Vi vil kontrollere, hvordan virksomhederne sikrer sig, at rengøring inden opstart af produktion udføres korrekt,” skriver Fødevarestyrelsen.

 

Ud over fokus på selve rengøring og desinfektion, vil Fødevarestyrelsen også have et skarpt øje på kondens og dryp på overflader og udstyr hvor der opbevares eller transporteres fødevarer.

Cotes har gennemgået alle kontrolrapporter for landets engros fødevarevirksomheder i 2019, hvor der var anmærkninger. I alt drejer det sig om 857 virksomheder med anmærkninger. 53 fik indskærpelser, påbud eller bøde på grund af kondens eller risiko for dryp på fødevarerne. Fødevarestyrelsen kan nedlægge forbud mod produktion, og i værste tilfælde bødeforlæg. Eksempelvis har en fiskeproducent fået en bøde på 15.000 kroner, da fødevarekontrollen fandt kondensdryp på 1/3 del af loftet i et råvarekølerum, hvor fiskene står lige nedenunder.

Hos Cotes oplever vi, at mange virksomheder ikke helt ved, hvordan de skal løse problemet med kondens og dryp. Mange lever med problemet og bruger daglig tid på at tørre af efter rengøring. Andre forsøger med blæsere, varme og ventilation uden at komme i mål - mens enkelte ligefrem håber, at Fødevarekontrollen ikke ser det. Meget få er klar over, at en affugter kan løse problemet. På den måde sparer man også udgifter og tid til ekstra rengøring og aftørring så produktionen kan genoptages.

 

Hvert år bliver i gennemsnit 40-50 personer syge af fødevarer med for højt indhold af listeria. Symptomerne omfatter høj feber, kulderystelser, muskelømhed og påvirket almentilstand; nakke-/rygstivhed eller ændret bevidsthedsniveau. Alvorlig listeriainfektion kan give blodforgiftning eller hjernehindebetændelse.

I 2013-2014 var Danmark ramt af en skrækkelig listeria-katastrofe, hvor 17 døde efter at have spist rullepølse fra en dansk producent. Du kan læse mere om, hvordan du bekæmper listeria på Fødevarestyrelsens hjemmeside:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria_i_foedevarer_engros.aspx 

 


 

Har du lyst til at høre mere om vores løsninger, så kontakt os!

 

Få hjælpe til at vælge den rigtige affugter